|
Kun 20 minutter fra Novo Sancti Petri ligger dette ”paradis” med 18 hullers golfbane i europæisk elite – og med plads til 1.000 heste! Et naturligt ”paradis” med en hacienda, der har 23 luksuriøse værelser, luksuriøs swimmingpool, bibliotek og – ja, alt hvad hjertet begærer. Fra golfbanen er der udsigt til Tanger i Marokko (70 km.) og til Vejer de la Frontera, en af de berømte ”hvide” spanske byer.
Montenmedio Golf & Country Club er fred, idyl og ren natur uden generende villaer og lejligheder rundt om banen. Montenmedio Golf & Country Club er enorm – det samlede areal er på 600 hektar.
Montenmedio Golf & Country Club er et af Europas mest spændende golfanlæg. Det er en gammel og eksklusiv ranch, ombygget til en moderne country club. Det ses ude på banen, hvor der på et par af hullerne – ude i rough’en – er anlagt baner til konkurrence-kørsel med hestevogn. Meget specielt. Montenmedio er 5.930 meter. En golfrunde byder på både skove af vilde oliven, kork-eg og pinjetræer. Rådyr, kaniner og ænder – samt andre dyr – er behagelige følgesvende på en tur rundt på golfbanen. Banen er altså ikke lang, men den er spændende og kuperet, og med panoramaudsigt fra mange af tee-stederne.
De fleste greens er anlagt på et plateau, som gør det vanskeligt at rulle bolden ind. Altså ingen pitch and runs og ingen hårde fairways med rullende bolde her. Indspil kræver præcision og bedømmelse af afstand – et godt råd er altid at vælge et jern længere end normalt.
Montenmedio Golf & Country Club er et fantastisk golfanlæg. Og det anbefales af PGA of Europe. Klubhuset er stort og bygget i kolonistil. Overalt på det enorme område er der behageligt, roligt og fredeligt. Og så er der plads – og god tid til at spille god golf. Montenmedio er eksklusivt på alle de områder, man kan tænke sig.
Vi kan også tilbyde eksklusive ophold her - men de kun 23 værelser sætter en begrænsning. Men med kun 20 min. kørsel fra Novo Sancti Petri, er den flotte bane absolut en mulighed ved indkvartering på Barossa Park eller Melia Sancti Petri.
|
|
| Fotogalleri - klik for store foto |




|